I tilknytning til Herlufmagle Hallen ligger kommunens eneste friluftsbad. Faciliteterne her er nyrenoveret og bruges flittigt i sommerperioden af både morgenbadere, skolen, svømmeklubben og i sommerferieperioden er det meget attraktivt at gå i svømmeren. Der er både 25 meter bassin og springbassin, minibassin, mikrobassin og sauna, samt stort grønt område til solbaderne.
Hver svømmesæson afsluttes med et 4.18.4 triatlon stævne den sidste weekend i August arrangeret af den lokale svømmeklub SSK-swim.